Tangoundervisning med Marita og Adrián

Workshop 29.-30. marts 2003
Undervisningsforløb med 4 mandage i april/maj

Udnyt en enestående mulighed for at få regelmæssig tango undervisning af det dygtige argentinske professionelle dansepar, Marita og Adrián. Parret opholder sig i Danmark fra starten af marts og ind i maj. Marita og Adrián har gennem en årrække været fast engageret på et af Buenos Aires berømteste tango-etablissementer, Bar Sur, og har tidligere turneret i Europa og i Japan.

Marita og Adrián er et ungt og charmerende par, som danser en tæt og stilren tango. De lægger i deres undervisning vægt på kontakt og føring og inddrager både simple og mere komplicerede trin.

Der undervises på tre niveauer.

Workshop 29.-30. marts 2003
Underviser: Marita og Adrián
Tid: Lørdag/søndag, den 29./30. marts 2003
Sted: Egholm Færgevej 13
Fælleshuset
Tilmelding: Forhåndstilmeld dig af hensyn til arrangørerne: svar på indlæg på medlemmernes debatforum, eller send os en email.
Men hold dig endelig ikke tilbage, mød bare op.
   
Program  
1. Begynderholdet (forudsætter basalt kendskab) Kl. 11.00 - 13.00 Pris 200 kr. pr. person
2. Let øvede Kl. 13.30 - 15.30 Pris 200 kr. pr. person
3. Øvede Kl. 16.00 - 18.00 Pris 200 kr. pr. person
   
Fælles spisning
Lørdag aften
Kl. 19:30 Medbring din egen mad og drikkelse
TANGOBAL
Lørdag aften
Bagefter

Pris 35 kr. pr. person
til lokaleleje og et enkelt glas vin

 

Undervisningsforløb med 4 mandage i april
Underviser: Marita og Adrián
Tid: Mandage, den 28. april, 5., 12. og 19. maj 2003
Sted: 1000Fryd
Tilmelding: Forhåndstilmeld dig af hensyn til arrangørerne: svar på indlæg på medlemmernes debatforum, eller send os en email.
   
Program  

1. Begynderholdet
(forudsætter basalt kendskab)

Kl. 18.00 - 19.45
Pris 290 kr. pr. person
(hele forløbet: 4 aftener)
2. Let øvede Kl. 19.00 - 20.45 Pris 290 kr. pr. person
(hele forløbet: 4 aftener)
3. Øvede Kl. 20.00 - 21.45 Pris 290 kr. pr. person
(hele forløbet: 4 aftener)
 

Betaling ved første kursusaften.

Efterfølgende har vi besluttet, at du kan deltage for 75 kr. pr. gang.


Hvilket niveau skal jeg vælge?
Du får mest ud af undervisningen, hvis du vælger det niveau, der passer bedst til dine færdigheder. Finder du niveauet tilgængeligt og overkommeligt, ja så finpudser du dine færdigheder og styrker din selvtillid. Omvendt risikerer du at aflære det allerede indlærte og slå skår i din selvtillid, hvis du fejlplacerer dig på et niveau, der er for krævende. Er du i tvivl, så kontakt os.

Begynderholdet er reserveret til personer som har deltaget i undervisningen for begyndere på Rytmisk Aftenskole, eller som har tilsvarende færdigheder. Er du spritny og har aldrig danset tango, kan vi henvise dig til et lignende arrangement ved Tango 99 i Skive eller begynderundervisningen på Rytmisk aftenskole efteråret 2003. Let øvede kunne være Thorild og Michael, Morten eller Winnie som har danset i 1½ år. Øvede kunne være Boris og Ivy, Nazarena, Boris W. og Eike (jo, vi regner med og glæder os til, at de kommer).


H J Æ L P
Dorte søger arrangører eller hjælp til workshop og undervisning. Aktiviteterne vil være praktiske og efter de enkeltes ambitioner. Vi stabler et tangobal på benene og håber på lidt opvisning af parret.

Skriv til Dorte, eller svar på Dortes indlæg på medlemmerne debatforum.


Mere om Marita og Adrián
Maritas fulde navn er María Rosa Bjerring. Det klinger dansk, og hun er da også efterkommer af danske udvandrere.

Se også Marita og Adriáns hjemmeside.







Marita og Adrián



Optræden på Hjultorvet
i Viborg juni 2001



Optræden på Bar Sur,
Buenos Aires

Se fotoreportagen
fra workshop og
tangobal