Begynder-intro

På begynder-inro kan du helt uforpligtigende prøve at se, hvad tango er. Du lærer lidt om, hvordan man fører og følger, og du prøver de første enkle tangotrin. Du kan sagtens dukke op alene, vi prøver at få det til at gå op. Og du behøver selvfølgelig ikke være medlem.

Vi starter helt fra bunden, så hvis bare du kan kende forskel på højre og venstre fod, kan du følge med. Vi prøver at lege en lille smule med rollerne – at herren med sin overkrop fortæller kvinden hvilket trin, han gerne vil danse, og at hun venter, lytter og svarer. Det er en udfordrende men sjov leg, som vi starter her, og som man kan udvikle på igennem hele sit tango-liv.

Vi vil typisk også lave en lille figur, som er så simpel, at alle kan være med, men som alligevel har en smule af den lækkerhed, vi forbinder med tango.

Endelig vil vi normalt også fortælle en lille smule om, hvorfor vi synes tango er så dejligt, og hvordan man kommer rigtigt i gang, hvis man er blevet tændt.

Det er forskelligt, hvor længe en begynder-intro varer, men det vil typisk være omkring en time.

Upcoming Events

  • Ingen planlagte arrangementer. Hold øje med kalenderen, eller meld dig til vores nyhedsbrev.
  • Lukket for kommentarer