Orquesta Típica Andariega

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - søndag 24. september 2017
14:30 - 19:00

Lokation
KulturStationen

Kategori


Eftermiddags LIVE-MILONGA med Orquesta Tipica Andariega

24. september på KulturStationen i Skørping

Søndag eftermiddag d. 24/9 spiller tangoorkesteret Andariega fra Buenos Aires op til milonga. Det er femte gang orkesteret er på turné i Europa. Denne gang medbringer de deres nye CD, “Balliamo”, som betyder “lad os danse”. Balliamo er orkestrets tredje CD og propfyldt med de bedste tangoklassikere i spritnye versioner, som sammen med de bedste af Andariegas egne tangoer udgør årets repertoire.

Andariega er en fed mulighed for at opleve et ægte tangoorkester. Det er et ungt orkester, som leverer en rytmisk stærk tango, der indeholder både drama og humor, som hører sig genren til. Orkestret blev skabt i 2009 og består af otte musikere og har dermed det traditionelle tangoformat dvs. tre violiner, tre bandoneoner (den særlige tangoakkordeon), klaver og kontrabas. Musikken er yderst dansabel og kendetegnet ved rytmiske udfordringer og sjove musikalske finurligheder, som også holder den ikke-dansende lytter fanget.

Orkesteret spiller ugentlig på milongaer rundt om i Buenos Aires. For mere information og for at lytte til musikken www.andariegatango.com.ar

Program:
Kl. 15.00 Milonga / DJ – tangomusik
Kl. 16.00 Koncert med Orquesta Tipica Andariega (dans bag siddepladser)
Kl. 16.45 Milonga / DJ – tangomusik
Kl. 17.15 Milonga med Orquesta Tipica Andariega
Kl. 18-19 Milonga / DJ – tangomusik
Kolde drikke, kaffe, the og kage/boller kan købes.

Billetter á 150 kr. (plus billet-gebyr) kan købes på Tango Aalborgs billet-system, tangoaalborg.clubcommander.com, her gives 30 kr. rabat til medlemmer af Tango Aalborg. Desuden kan billetter købes på www.himmerlandsbilletten.dk, på Skørping bibliotek, samt ved indgangen.

Orquesta Típica Andariega

Arrangør: Trygve og Karin/Tango Aalborg. Evt. kontakt Trygve1@mail.dk.

 

Lukket for kommentarer