Tango i Musikladen, Blokhus

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - søndag 27. september 2015
19:00 - 22:00

Lokation
Musikladen, Blokhus

Kategori


Sexteto Andariego

Musikladen i Blokhus byder på charmerende tango-vibrationer, når San Telmo Orkesteret, Sexteto Andariego, fra Buenos Aires kommer på besøg. Noget tyder på at både arrangør Kurt Malmberg og hans publikum har bidt sig fast i det musikalske univers fra Rio de la Plata. Det samler altid fulde huse, når de sydamerikanske gæster spiller op i Blokhus og tager folk i hånden på en musikalsk færd gennem muntre milongaer,  svingende tangovalse til den rene tangos længselsfulde og dramatiske melankoli.

Søndag d. 27. september 2015
19.00 – 19.45 “Fra rendesten til bonede gulve”, En indføring i Tangoens kultur som multimedie show.
20.00 -22.00 Sexteto Andariego, Buenos Aires
Pris : 100 kr. Billetter ved indgangen

Repertoiret består først og fremmest af splinternye dansevenlige kompositioner krydret med nyfortolkninger af stemningsfulde klassikere. Musikken udgår fra orkestrets nyindspillede CD´er.

Ligesom tidligere skal publikum ikke være drevne danseørne for at deltage. Det er primært en musikkoncert  med plads til at lytte og se.  I anden del af forestillingen vil nogle numre åbne op for dansende gæster, fortæller  Kurt Malmberg, som netop har udbygget Musikladens dansegulv. Det er en del af oplevelsen at se tango danset smukt og nærværende. Det kan man kun blive i godt humør af.

Navnet Andariego betyder ‘den der vandrer’. Nogle vil givetvis huske tidligere besøg af Orquesta Tipica Andariega, som er det 9 mand store bigband. Denne formation er en mindre gruppe af samme orkester. Orkesterets drivende kraft og  leder er Luigi Coviello, som er både komponist og kreativ bassist med helt egen stil. Der er dansk deltagelse,  Stine Engen, på den ene bandoneon.

Andariego

Musikalsk vil man i tangoen lægge mærke til  bandoneonens særlige lyd og marcato (rytmisk takt),de sjove  violin-cikader, og Andariego krydrer sine optrædener med musikalske drillerier,  synkoper, yeites (taktslag med/ på instrumenter) og overraskende fælles sangtriller.

Den argentinske tango har sin særlige udviklingshistorie og repræsenterer en kulturskat,  som Unesco i 2009 satte på sin verdens kulturarvsliste. Forud for koncerten har man inviteret Tango Aalborgs formand, Trygve Engen, til at fortælle om tangoens kultur gennem en billed- og musikfortælling.

Sted: Musikladen, Lars Liensvej 15, 9492 Blokhus

Lukket for kommentarer