Foreningen

Hvem er vi

Tango Aalborg ‘El Abrazo’ er en frivillig forening registreret under Aalborg Kommune.

Foreningen arbejder for at fremme kendskabet til argentinsk tango ved dels at arrangere åbne danse-aftener, dels at arrangere undervisning og workshops.

Som alle foreninger har vi naturligvis et sæt vedtægter.

Se hvem der er i bestyrelsen

Hvorfor ‘El Abrazo’?

El Abrazo er argentinsk og betyder omfavnelsen, men det er samtidig ordet for dansefatningen, og dermed er det med til på lidt poetisk vis at beskrive tangoen som et knus, der bevæger sig rundt på gulvet.

Medlemskab

Som medlem får du adgang til at deltage i vores hold-undervisning, og du får reduceret pris eller i nogle tilfælde gratis adgang til vore arrangementer. Og du får den rare fornemmelse i maven af at være med i noget godt 🙂

Foreningens historie

Tango Aalborg - Et varmt historisk favntag
Tango Aalborg – Et varmt historisk favntag. Hent folderen (pdf)

Rødderne til tango i Aalborg går tilbage til at Skørpingboen Lea Vangstrup i 1993 hørte om dansen og fik arrangeret et par workshops med Navina Østergaard, der er en af pionererne bag tango i Danmark. Herefter gik det i små slag med dans og hygge dels i lånte lokaler på skolerne i Aalborg, dels på skift i private hjem, under navnet Nordjysk Tangolaug.

Foreningen Tango Aalborg ‘El Abrazo’ blev dannet den 11. februar 2001, da Aalborg Kommune krævede, at man for at låne kommunale lokaler skulle være registreret som en forening. Foreningens første formand var Andrea Floyd.

Beretningen om Tango Aalborgs tilblivelse har Trygve Engen samlet på smukkeste vis i jubilæums skriftet Tango Aalborg – et varmt historisk favntag, som foreningen fik trykt da vi fejrede vores 10-års jubilæum. At vi først fejrede jubilæet i  2012 må henføres til at vi i nogle tilfælde kører på argentinsk tid…

Lukket for kommentarer