|
Che Tango på Halkær Kro 13. november 2005
-
reportage og fotos ved Ole Mikael
Halbal
i Halkær - det kan vel ik' gå hel' gal' ... I hvert
fald lokkede CheTango lørdag d. 13. november 50-60 danseglade
tangofolk til koncert/bal Halkær.
|
|
|
|
Dagen
indledtes med instruktion ved "vores egen" Preben. Torsdag
var der 6
par tilmeldt, men lørdag dukkede 15 par op, heriblandt Dorthe, Else
og
undertegnede. Tango-erfaringen var ringe, så Preben fik sin sag for,
men på et par timer nåede vi da at gå både forlæns, sidelæns
og i kryds - til begge
sider, og Else og jeg fandt ud af, at det sagtens kan være en udfordring
at
lave kryds til højre (for herren), selvom kryds til venstre efterhånden
sidder nogenlunde på rygraden.
"Læg mærke til at I ikke har lært at gå baglæns,
herrer - det findes ikke
!!!" lød det til sidst belærende. Ja, Preben, vi skal
nok huske det ...
|
|
|

|
| |
|
|
|
Også vores Dorthe fik sin sag for
- der var overskud af det smukke køn, så Dorthe blev meldt frivilligt til at danse herre. Dorthe følte
vist at det
var ligesom at starte forfra - og det er det vel også, men
fra Lise skulle
vi hilse og sige, at det gik godt.
|
|
|
 |
Herefter veltillavet økologisk
svin, med en kartoffel-salat, var det vel,
bestående af - ja, kartoflerne kunne vi kende, rødbeder
var heller ikke
svære at identificere, men så var der noget andet - lidt
sødligt, lidt mere "crunchy". Majroe, kinaradisse,
persillerod, pastinak - ja, forslagene var
mange, men kende urten kunne hverken Hanne, Jan, Else eller Deres
ydmyge
fortæller. Adspurgt om den hemmelige urts identitet kiggede
kokken undrende
- "Jamen, der var da ikke andet i end kartoffel, gulerod og
rødbede?" Ikke
særligt eksotisk - men godt smagte det.
|
|
|
|
Om aftenen dukkede der flere op - også nogle
stykker fra det "nye"
torsdags-hold - fedt at se, at I begynder at turde vise jer. Preben åbnede
ballet - og det så jo bare flot ud - smarte tricks og
superflot stil - jo, det var fedt at se. Herefter kneb det lidt med
at få
dansen i gang. Optændt af den hellige ild strøg Dorthe
og undertegnede på gulvet sammen med ét andet
par - og der var ikke andre, der turde. Helt ærligt - der ku'
I godt liiige have hjulpet os lidt - vi følte
os lidt
alene. Men efterhånden kom der da gang i sagerne, og eftermiddagens
begyndere kom også på gulvet.
|
|
|
 |
CheTango spillede to sæt,
og der var noget for enhver smag - for ikke at
stille min uvidenhed for meget til skue vil jeg undlade at nævne
numre eller
komponister, men der var alt fra følsomme tangoer der var
gode at lytte til,
over dansevenlige klassikere til muntre milongas. Efter koncerten
fortsatte
ballet med Preben som DJ - men det giver nu lidt ekstra med levende
musik.
|
|
|
 |
Til top
|
 |
|