Live-musik til sommerfest, 9. juni

Livemusik – Paulsens Tangoorkester – fælles buffet – skønne tandaer – svedig tj efter koncert.

Velkommen til Tango Aalborg ”El Abrazo” sommerfest 2018, 9. juni kl. 18:30 – 01:00.

Vi mødes kl. 18.30 medbringende en ret til lækker fælles buffet (samt service til eget forbrug til hele aftenen). Skriv om du kommer (til Ole, olemikaelsoerensen@gmail.com), så vi ved ca. hvor mange borde vi skal dække. Du er selvfølgelig også meget velkommen, hvis du ikke lige har fået meldt dig til!

Vin & øl kan købes, øvrige drikkevarer medbringes. GRATIS kaffe, te og snacks.

Kl. 20 starter musikken, og scenen er sat til en smækker aften:

6 mand stort Paulsens Tangoorkester 
Tangoleg og lotteri.
Lækker natmad med i prisen, inden vi bliver nødt til at slutte kl. 01.

Pris medl. 140 kr./ normalpris 170 kr. (kontant / MobilePay)

Kærlig hilsen Milongaudvalget

 

Paulsens Tangoorkester består af seks musikere med baggrund inden for en række forskellige musikgenrer. Vi spiller traditionel tango i arrangementer, der lægger sig tæt op ad stilen i orkestrene fra før verden gik af lave, krydret med enkelte nyere dansable tangoer. Besætningen er også i tråd med den traditionelle og består af en strygergruppe med Christina M. Jensen på violin, Astrid Klingen på violin og bratsch og Olga Goija på bratsch og en rytmegruppe med Nanna H. Christensen på klaver, Johannes Jørgensen på bas samt bandoneonist og arrangør Bo Paulsen.
Vi lægger vægt på engagement og spilleglæde, at musikken skal være dansevenlig, og tilstræber en stemning af ”de gode gamle dage”. Repertoiret omfatter kendte og klassiske gamle tangoer som f.eks. ” Hotel Victoria”, ”Felicia”, ”El Pollo Ricardo” og ”Comme il Faut”. God danselyst.

Please wait while you are redirected...or Click Here if you do not want to wait.
Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer