Dans med Ayelén & Ivan

Det er med stor glæde, at vi i Tango Aalborg kan præsentere noget virkeligt ekstraordinært. Via vores kontakter til Buenos Aires, får vi her i byen besøg af en sand tangostjerne lørdag den 5. maj, som mange allerede har forelsket sig i – Ayelén Alvarez Miño. I filmen ’Vores sidste Tango’ fra 2016 spiller Ayelén overbevisende den unge stjernedanser Maria Nieves. Hun både optræder med stor indlevelse, varme og elegance i adskillige flotte scener, bl.a. ”broscenen” og ”bordscenen”. Samtidig bemærker man også den sublime teknik og det tætte nærvær, som kvalificerede hende til rollen. I filmen fungerer hun ikke alene som danser men også som interviewer og udvikler af scener sammen med Maria Nieves. Det er med andre ord en moderne dansende verdensstjerne, som sammen med sin faste makker Iván Romero gæster Tango Aalborg. Deres stil er præget af præcision, maskulinitet og ynde, og elementer af tango nuevo med smukke løft/svæv og høje boleos.

Vi har bedt det argentinske par byde ind med workshops for både letøvede og øvede og har samtidig fundet det værdifuldt også at lave workshops med både kvinde- og herreteknik. Workshops afholdes lørdag den 5. maj. Skulle enkelte have behov for privat undervisning kan det også komme på tale søndag den 6.maj.
Endelig har vi valgt at gennemføre en milonga, hvor parret vil give et tangoshow undervejs. Der er med andre ord meget at glæde sig til.

Ayelén og Ivan, klip fra Andariega’s video

Bag om filmen Un tango mas, søndag 6. maj

Søndag d. 6.maj laver vi en tango-appetizer, hvor Ayelén vil fortælle og deltage i et par timers causeri om sin deltagelse i filmen Un tango Más (Vores sidste tango). Der vil blive vist klip fra filmen. Se mere.

Workshops, lørdag 5. maj

Kl. 11.00 – 12.30 Boleos y adornos femeninos y masculinos
Boleos og ornamenter for kvinder og mænd
Workshop for letøvede (+1½år) med Ayelén Alvarez Miño & Iván Romero.
Medlemspris 190, normalpris 225, tilmelding med partner via medlemssystemet .
Afholdes Godthåbsgade 8A.

Fra Un tango mas / Vores sidste tango

Kl. 13.30 – 15.00 Kvindeteknik – Ayelen
Kvindeteknik med Ayelén Alvarez Miño.
Medlemspris 135, normalpris 150, tilmelding som single via medlemssystemet.
Afholdes på Godthåbsgade 8A, Nørresundby

Kl. 13.30 – 15.00 Herreteknik -Iván
Herreteknik med Iván Romero.
Medlemspris 135, normalpris 150, tilmelding som single via medlemssystemet.
Afholdes på Kulturbroen, Strandgade 3, Nørresundby

Fra Vores sidste tango / Un tango mas

Kl. 15.30 – 17.00 Secuencias complejas en espacio reducido
Sekvenser på begrænset plads
Workshop for Øvede (+2½ år) med Ayelén Alvarez Miño & Iván Romero.
Medlemspris 190, normalpris 225, tilmelding med partner via medlemssystemet.
Afholdes Godthåbsgade 8A.

 

Milonga, lørdag 5. maj

Afholdes Godthåbsgade 8A. Nørresundby
Kl. 20.00 – 24.00 Milonga – med show Ayelén Miño & Ivan Romero
Kom og vis de flotte stiletter frem, og nyd en tæt omfavnelse eller en dristig nylært variation fra lørdagens workshops. Gør maj lidt grønnere med en smuk abrazo.
Undervejs byder vi på en smuk show-opvisning ved det argentinske par Ayelén & Iván– og vi kan godt love, at det er værd at se frem til. Hvem husker ikke stjernen fra ’Vores sidste tango.’?
Entré, medlemmer 100 kr. / normalpris 125 kr. Der betales ved indgangen.
DJ: Ole Mikael Sørensen.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer