Præsentation – Vores sidste tango

I april viste Biffen German Krals filmen “Vores sidste tango”. Tango Aalborgs formand, Trygve Engen, introducerede filmen med et foredrag, som vi har fået lov at dele her på hjemmesiden. Introduktionen findes også til download som pdf . Vi giver straks ordet til Trygve:

Præsentation af filmen

6. april. 2016, Biffen ’Un Tango Más´ – på dansk : Vores sidste tango

Jeg skal sige Velkommen til denne Danmarks præmiere, hvor jeg har fået lov at indlede med en kort præsentation.

Mit navn er Trygve Engen. Jeg er fra Tango Aalborg og har interesseret mig tango siden 2009, hvor min ældste tøs begyndte at spille bandoneon i et orkester i Buenos Aires, hvad hun har gjort lige siden.

Så lad os starte.

Indledning

2016-reklame-vores_sidste_tango_plakat1Hvad koster det at ofre hele sit liv til tangoen ? Og er det prisen værd ?

Kan 50 -års parforhold på scenen for tangoens mest berømte dansepar, Juan Carlos Copes og Maria Nieves Rego, beskrives så interessant og levende, at nutidens kræsne filmgængere- også udenfor tangokredse kan blive berørt ?

Dét mener den tyskfødte argentinske instruktør Germán Krall. Han har skabt et dokumentar portræt af det mest kendte par i tangohistorien.

Instruktøren og hans producere

Det er ikke første gang German Kral portrætterer tangoens miljø. Nogle entusiaster vil måske huske ham fra hans film ´Der lezte Applaus´fra 2008, hvor han giver en kærlig beskrivelse af en flok aldrende tangosangere fra Buenos Aires omkring baren El Chino. Han kan det der med at interviewe folk, komme i dybden på hans personer og fremkalde et intimrum mellem dem og kameraet. Men han har også gået i en god skole i Tyskland.

I München lærte han håndværket af en af de store, Filminstruktøren, fotografen og forfatteren Wim Wenders, som også er medproducent på denne film. Det er ham med ´Paris, Texas´, ´Himlen over Berlin´, og dokumentarfilmene ’Buena Vista Social Club’ og senest den roste dansefilm ´Pina- Tanz, tanz, Sondst sind wir verloren´ om dansekoreografen Pina Bausch (2011). Man kan derfor roligt sige, at Wenders var det oplagte valg for Kral, da han stod med planerne om at lave en ny danse-dokumentarfilm. Den anden omstændighed er, at Kral betragter Tyskland som den største tango-fan-nation aktuelt (-undtaget Argentina naturligvis). Og så kunne filmen jo passende også præsenteres ved Berlinalen, som det skete her i februar, hvor især Wenders er en særlig kæledægge. Den blev præsenteret udenfor konkurrence.

Filmens opbygning

Un_Tango_Mas_scale1500x1000Fortællingen om Danse-Duoen er bygget op som en moderne musical. Kral benytter sig af alle virkemidler, når han ønsker at skildre de to dansere.

  • Han bruger direkte interview med Copes/ Nieves
  • Lader Maria være tangokoreograf på de spændende og dramatiske faser i deres forhold.
  • Bruger saksede fimklip fra deres datidige scene-optrædener.
  • Skaber nye spændende dansescener over parrets tangoliv – krydret med nye indspilninger af datidens famøse numre.
  • Han lader danserne blive skuespillere og gå i dialog med Maria om liv og valg
  • Til sidst lader han de to aldrende modpoler, som nu ikke længere kan udstå hinanden, mødes i en sidste tango.

Parrets passion

María Nieves, Vores sidste tango
María Nieves, Vores sidste tango

Maria Nieves er kontant og udtryksfuld. Hun er Buenos Aires- Askepotten med den hårde fortid med faderen, som dør alt for tidligt, må gå ud af 4 kl. og tage arbejde i rabarberkvarteret Boca. Hun er fattigtøsen som hjemme danser med kosteskaftet, som satser, bliver opslugt af kærligheden og dansen, og som aldrig nogensinde har taget en eneste tangotime. Hun er nu den 80-årige porteño, som tilværelsen har gjort til en åbenhjertig feminist. Hun giver ordkraft til glæden og smerten og prisen for det liv de førte. Og hun er helt enkelt værd at høre på. Hun er Pigen, der i sort, kropsnært dress med slids, satte mode-standarden, og som i 1950´og 1960´erne var kvindefiguren for mange mænds hede erotiske drømme. Hun kunne det hele, intuitivt, magisk, forunderligt. Og den dansepartner som Copes gentagne gange kaldte sin Stradivarius. Heri ligger underforstået også rollefordelingen – at han er den som er Musikeren- kunstneren, the Leader. Når Kral går tæt på for at høre mere om, hvorfor hun ikke fik børn- blir hun trængt. Hvor meget kan man sige om aborter i et pave-katolsk land, som officielt ikke går ind for prævention ?

Carlos Copes, Un Tango Mas
Carlos Copes, Vores sidste tango

Copes må -alt andet lige- beskrives som Tangoscenens Godfather par exellence. Knægten fra Kødbyen, Mataderos, med de vilde drømme og visioner. Den sande milonguero fra boldklubben Atlanta- som brugte al sin tid på at frekvente storbyens dansesteder. Dén første som nogensinde sætter tangoen koreografisk op på scenen. Han/Maria udvikler solopar-optræden og ophøjer det til kunst/akrobatik, skaber flotte kulisser med store tangokompagnier, synkronoptrædener, spektakulære knivscener, historiske tableauer, eksperimenterer med trioer og flere dansere flettet ind i fælles dans osv. Alt sammen kopieret og genanvendt af andre. Han er datidens ´Latin-lover´ på scenen og udenfor.

Stjerneparrets historie

De slår igennem i 1955 som professionelt par til Canaro´s orkester på et tidspunkt, hvor Juan Peron bliver styrtet af en militærjunta. Før var tangoen folkekultur, men nu bliver den undertrykt, fordi den var for tæt på Evita og Peron. Samtidig kommer rocken og Elvis til byen. Det har været det sværest mulige tidspunkt at slå igennem på. Der skal både stædighed og rygrad til at fortsætte. På scenen viser de en koreograferet tango med lynhurtige bevægelser og for datiden nærmest umulige trinkombinationer. Hver tango har sin tid. Copes tager timer i akrobatik. I 1958 tager de til USA og kalder deres stil for ´Fast Tango´ og indfører halsbrækkende scener f.eks. med dans på det lille Café bord. De rammer musical-bølgen perfekt på Broadway i New York, suger til sig og får optrådt og skabt alle mulige kontakter. Kommer til Las Vegas og i The Ed Sullivan Show. Begge elsker de Gene Kelly og Syd Charisse og filmen Singing in the rain. Den flottetango-bro-scene er enklar hilsen til denne film.

De etablerer et vedvarende venskab med Astor Piazolla i 1959 i Puerto Rico og fortsætter med ham på turné i USA i 1960. Med Copes Nieves får Piazollas musik langt større gennemslagskraft. De fletter karriere adskillige gange og Piazolla lader bl.a. Copes/nieves koreografere og danse hans opera Maria De Buenos Aires, som får debut i Bs As i 1968.

2016-reklame-filmen-vores-sidste-tangoIngen er bedre ambassadører for tangoen (og Argentina) end Copes og Nieves og dørene åbner sig overalt for dem i USA, Europa, Sydamerika, Japan. De medvirker i film, teater, TV. Bliver levende legender. Mange bliver svorne og evige fans af tango pga af dem. Liza Minelli, Harry Belafonte, Robert Duval, danseren Baryshnikow . Som det eneste tangopar inviteres de i 80´erne til USA, Det Hvide Hus, for at danse for præsident Reagan.

Carlos Copes /Nieves har med andre ord holdt tango-interessen i live i mange lande incl. Argentina, selv under 30 års diktatur. Måske var/er den største fortjeneste opsætningen af Super-Showet Tango Argentino i 1983 i Paris, som samlede alle de bedste kræfter i Argentinsk Tango, sangere , musikere og dansere med Copes/ Nieves som ledende par koreografer. Showet var tænkt at skulle køre kort- men kørte i 10 år og skabte en ny tangobølge internationalt og var datidens svar på ’Riverdance’. Et utal af dansere, Stjerne- og showpar og koreografer står i stor gæld og har ladet sig inspirere af Copes /Nieves. Så respekt : Arg. Tango hviler i en vis forstand på deres skuldre.

Teamet bag filmen

Fidanza, Krall og Wenders samlet i Berlin
Fidanza, Krall og Wenders samlet i Berlin

German Kral danser ikke tango selv men har brugt den professionelle tangodanser og underviser Pablo Fidanza, som kunstnerisk leder på filmen.

Alt hvad angår casting af dansere/skuespillere, koreografer, orkester, valg af dansestil og -steder, musikvalg mv. har ligget i hænderne på Fidanza. Fidanza og partner var forbi Aalborg i januar til en workshop i Tango Aalborg. Her var der passende lejlighed til at interviewe ham om ´Un Tango Más´.

Blandt dansescenerne var selv åbningsscenen lidt af et scoop, fortæller Fidanza. Her møder de to hinanden for første gang, og Copes er en carro = en som ikke kan danse. Det var for Maria og flim-crewet en rørende oplevelse at genfinde lokalet Club Estrella de Maldonado, slidt men intakt. Man pudsede det op, og via historiske kilder kunne man finde både musikken ”Remolino”, som er filmens kendingsmelodi, og efterligne orkesteret, som spillede på dette sted hin aften i 1948.

I dansescenerne måtte man også gøre et valg. Skulle man danse tango ud fra datidens stil eller vælge et nutidigt koncept. Man valgte kunstnerisk det sidste – i mine øjne et klogt valg.

Især filmens start og slut-scene holdt på at gå helt i vasken. Det var især Carlos Copes som var umulig at få afsted og helt til det sidste nægtede han at gå på scenen, fortæller Fidanza. Til sidst måtte de ringe hjem og få konen til at lægge pres på ham. Det blik som de giver hinanden, da de endelig står der, fortæller det hele.

Orkester- og musikvalg

Filmens valg af orkestre må siges at ligge i den absolut sikre og historiske ende. Verdens mest berømte nulevende og omrejsende orkester er givetvis Sexteto Mayor. Det aldrende orkester sikrer at alle melodier sidder lige i skabet. Skulle man også have ønsket sig lidt ny tango i en musical ? Måske…

Alt findes på Spotify – også fravalg, så – tangoeelskere- Kom så afsted.!

Afslutning

Filmen er i øjeblikket på verdensturne og har allerede vundet både priser og publikum. For almindelige filmdyrkere er den lykkeligvis renset for en række af tangoens indforståede argentinske tangoudtryk. Jeg vil give en lille ledetråd i filmen. Askepot og sko.

Carlos Copes fik i sin tid en særlige hyldest gennem den spanske instruktør Carlos Saura´s film ´Tango´ fra 1998.

Med ´Vores sidste tango´ har German Kral i mine øjne skabt en hyldestfilm til kvinden bag manden – Maria Nieves. Så glæd Jer alle sammen.

I skal nu til Buenos Aires og ud og danse tæt tango med Maria Nieves….

Se trailer:



Se mere om filmen på www.kinorevuen.dk

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer