Workshops aflyst

Pga. sygdom er Henrik og Camilla desværre blevet nødt til at aflyse alle workshops i weekenden 30. januar til 1. februar 2015. Det er vi naturligvis rigtigt kede af, og vi ønsker Henrik rigtig god bedring.

Nathalie holder istedet praktika fredag aften, og Milongaen afholdes stadig. Nu kan vi desværre ikke prale af opvisning med Henrik og Camilla, men mon ikke vi får en god aften alligevel. Se mere.

Har du allerede købt billet, får du naturligvis refunderet prisen, evt. med undtagelse af prisen for milongaen lørdag aften. Kassereren tager kontanter med og møder i god tid inden milongaen, så I kan evt. få pengene tilbage der – eller vi kan naturligvis overføre dem til jeres konto. Skriv venligst tilbage kasserer@tangoaalborg.dk med følgende oplysninger (Hvis du kommer lørdag aften behøver du ikke skrive):

  • Navn
  • Beløb der skal refunderes
  • Ønsker fuld refusion / deltager stadig i milonga
  • Ønsker refusion kontant lørdag aften, eller via overførsel.
  • Evt. kontonr.

Vi beklager at det ikke blev til noget.

Workshops med Henrik og Camilla er AFLYST

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer