Sommertango – tilmelding nødvendig

Vi har nu afholdt sommertango 3 gange, med mellem 6 og 7 deltagere. Selv søndag den 6/7 hvor vejret var fantastisk, mødte kun 6 op på havnefronten.

Det er jo ikke mange, og det føles lidt tamt at slæbe på gulv og anlæg, når der ikke kommer flere. PR-mæssigt er det heller ikke fedt at stå på havnefronten eller på Nordkraft med et tomt dansegulv – eller næsten endnu værre i gågaden ved Salling.

For at undgå at stå i samme situation igen, har sommertango-udvalget derfor bestemt:

  • Sommertango ved Salling SLØJFES!
  • Sommertango 20/7 kræver tilmelding

Søndag 20/7 afholdes simpelthen kun hvis vi har en nogenlunde forventning om lidt bedre fremmøde. Derfor vil vi gerne have besked hvis I regner med at komme – tilmelding til sommertango2014@tangoaalborg.dk. Det meddeles senest lørdag eftermiddag (på hjemmeside og facebook), om arrangementet bliver til noget.

Hvad vi gør med de næste gange, tager vi stilling til efter denne søndag – men mon ikke de fleste så er kommet hjem fra ferie.

Dette må ikke opfattes som en bebrejdelse – sommertango er et tilbud, ikke nogen forpligtigelse, og man skal kun komme hvis man har tid og lyst. Det er simpelthen et spørgsmål om, at vi gerne vil justere tilbudene efter det, der er interesse for.

Sommertango på havnefronten, 6/7 2014
Sommertango på havnefronten, 6/7 2014. Muligvis har fotografen snydt lidt med farverne, men fremmødet er sigende.
Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer