Nyt fra Tango Aalborg, 17. jun 2014

Kære tangodansere

Så er der nyt fra Tango Aalborg. Denne mail indeholder følgende punkter:

  • Sommertango – datoer
  • Sommertango – hjælpere
  • Undervisning i efteråret
  • Orquesta Típica Andariega 13. sept.
  • Workshop m Aldo og Anna 1. nov

Se mere nedenfor.

Sommertango – datoer

Henover sommeren danser vi søndag aften på havnefronten (Aalborg) i nærheden af restaurant Fusion. Ved dårligt vejr forlægges arrangementet til Nordkraft foran Mumbai.
Desuden danser vi to fredage i gågaden ved Salling.
For at få det til at gå op, får vi behov for nogle hjælpere – se mere nedenfor.

Fredag 27. juni – Algade v. Salling, 17-19
Søndag 6. juli – Havnefronten, 20-22
Søndag 13. juli – Havnefronten, 20-22
Fredag 18. juli – Algade v. Salling, 17-19
Søndag 20. juli – Havnefronten, 20-22
Søndag 27. juli – Havnefronten, 20-22
Søndag 3. august – Havnefronten, 20-22
Søndag 10. august – Havnefronten, 20-22

Herefter starter de normale drop-ins op igen på Kulturbroen.

Sommertango – hjælpere

For at vi kan danse ude, skal der jo lægges et gulv og mini-anlægget skal stilles op.
Begge dele opbevares hos Merethe, tæt ved Kulturbroen i Nørresundby.
Vi skal derfor bruge nogle hjælpere, mindst 2, gerne 3, og mindst én bil pr. gang.

Kontakt bestyrelsen hvis du har mulighed for at hjælpe.

Undervisning i efteråret

Planerne for undervisningen i efteråret begynder at tage form.
Indtil videre er følgende planlagt:

OBS: Tilmeldingen er endnu ikke åben – vi arbejder på elektronisk tilmelding

Nybegyndere, onsdage 19:15 – 21:30
12 gange, start 3. september, kr. 800
Undervisere: Trygve og Susanne Skeem
Du har slet ikke danset tango før, eller har måske deltaget ved et intro-arrangement. Eller måske har du gået på et begynderhold men vil gerne være sikker på at have det grundlæggende på plads inden du går videre.
Vi arbejder med tangoens grundelementer – at gå sammen, at føre og følge, samt de første figurer.
Mere info – kontakt Trygve, tlf. 27518583, mail trygve1@mail.dk

Letøvede 1, søndage 16:00 – 17:45
12 gange, start 31. august, kr. 800
Undervisere: Nick og Susanne
Holdet henvender sig til dansere med omkring 1 års danseerfaring.
Mere info – kontakt Susanne, tlf. 23606827, mail: 4711sangill@gmail.com

Letøvede 2, trad. tango, onsdage 17:30 – 19:15
6 gange, start 3. september, kr. 400
Undervisere: Janne og Ole
Holdet henvender sig til dansere med omkring 2 års danseerfaring.
Vi vil arbejde med det, vi selv synes er vigtigt i dansen – intention, passion, dynamik og musikalitet, tempo- og retningsskift. Vi vil arbejde både i tæt og i åben fatning.
Efter de 6 gange vil Maikos hold starte op, så det er muligt at melde sig på begge hold.
Mere info – kontakt Ole, tlf. 51944701, mail olemikaelsoerensen@gmail.com

Letøvede 2, tango nuevo, onsdage 17:30 – 19:15
6 gange, start 22. oktober, kr. 300.
Underviser: Maiko
Holdet henvender sig først og fremmest til dansere med omkring 2 års danseerfaring.
Maiko vil i undervisningen arbejde med både teknik, akse og fodteknik, og med musikalitet og musikforståelse i tango nuevo. Følgerens rolle som fortolker, og hvordan føreren giver plads og muligheder til følgeren. Desuden forskellige ganchos, sacades mm, afhængigt af hvad der passer på holdet.
Mere info – kontakt Maiko, mail: mjuska13@student.aau.dk

Øvede, søndage 18:00 – 19:45
6 gange undervisning, 6 gange selvtræning, start 31. august, kr. 950
Undervisere: Lotte Thrane og Brian Falk.
Holdet henvender sig til øvede dansere med mindst 2-3 års danseerfaring.
Til de mere øvede dansere har vi inviteret Brian og Lotte herop fra Aarhus.
Holdet oprettes ved min. 10 par, max 12 par.
Mere info – kontakt Susanne, tlf. 23606827, mail: 4711sangill@gmail.com

Orquesta Típica Andariega 13. sept. på Trekanten

Igen i år får vi besøg af det forrygende argentinske orkester.
Arrangementet bliver på Trekanten i Aalborg Øst.
Nærmere info følger senere.

Workshop med Aldo Vasquez og Anna Sol, 1. november

Nærmere info følger senere.

Vi ses på dansegulvet
Hilsen Tango Aalborg ‘El Abrazo’
Ole

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer