Nyt fra Tango Aalborg, 30. jan 2014

Kære tangodansere

Denne mail indeholder følgende punkter:

  • Gratis begynderintro 5. februar kl. 19:15
  • Undervisning starter – nu
  • Foreningsdag, søndag 23. marts kl. 9:30 – 17
  • TangoJazz, koncert på Huset, søndag d. 23. februar kl. 13.00.

Se mere nedenfor.

 

Gratis begynderintro 5. februar kl. 19:15

Kom og prøv den lækre og forførende Argentinske Tango.
Som optakt til begynderholdet er der gratis introaften onsdag 5. februar kl. 19:15 – 21:00 på Kulturbroen, Strandgade 3, 9400 Nørresundby.
Alle er velkomne, med eller uden partner. Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med.
Ugen efter starter begynderholdet, tolv onsdage i foråret, samme tid og sted.
Introen står også på vores hjemmeside, og på facebook.

Invitér endelig venner og bekendte.

Undervisning starter – nu

Det er tiden hvor holdundervisningen starter.
Bla. starter et nyt begynderhold onsdag 12. februar kl. 19:15.
Hvis du allerede danser, er du måske allerede tilmeldt, ellers så check hjemmesiden under Aktivitetskalender.

Foreningsdag, søndag 23. marts kl. 9:30 – 17

Som noget nyt inviterer Tango Aalborg alle medlemmer til en gratis foreningsdag i tangoens tegn.
Vi starter med en kop te eller kaffe kl. 9:30. Herefter går det slag i slag med korte workshops på tværs af niveau, afbrudt af pauser med åbent dansegulv og masser af plads til dans og hyggesnak.
Workshops:
Janne og Ole – Mærk musikken, og dans den
Susanne og Nick – Tango trakasserier. Vi vender tangoen på hovedet
Helle og Lasse – Små lette valse trin
Sussi og Jørgen – Den Argentinske folkedans Chacarera

En del af formålet med dagen er at styrke sammenholdet i foreningen – og så naturligvis at have en sjov og danseglad dag sammen.
Dagen er gratis for medlemmer af Tango Aalborg. Er du ikke medlem, kan du melde dig ind ved indgangen. Medlemsskab frem til 31. juli koster 100kr.
Reservér dagen allerede nu.
Se hele programmet

TangoJazz, koncert på Huset, søndag d. 23. februar kl. 13.00.

Tango Aalborg har lovet at reklamere for en koncert på Huset. Christian har hørt dem før og siger de er alletiders.

Nordisk humor møder tempofyldt tango
Inline image 1
Tangoens temperament og passion møder jazzens improvisation og spontanitet på TangoJazz’ nye cd MILONGA TRISTE.

Musikken på MILONGA TRISTE byder på elegante nytolkninger af traditionel og moderne tango – især kompositioner af mesteren Astor Piazzolla – men også originale numre af guitaristen Jens Christian Kwella med en nordisk tone og et tvist af humor.

TangoJazz inviterer i samarbejde med Huset i Aalborg til releasekoncert søndag d. 23. februar kl. 13.00.

Lyt til musikken på www.tangojazz.eu.

 

Vi ses på dansegulvet
Hilsen Tango Aalborg ‘El Abrazo’
Ole

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer