Memory lane – 2003

Ligesom vores galleri fra 2002 ligger 2003 nok så langt tilbage at kun ganske få nuværende medlemmer (2014) egentlig kan huske det. Men det skal jo ikke være en undskyldning for helt at glemme historien. Tekst og billeder er sakset fra den gamle hjemmeside.
Se alle artikler i serien Memory lane.

Workshopdeltagere, Marita og Adrian, marts 2003
Workshopdeltagere, Marita og Adrian, marts 2003

Workshop med Preben, januar

Programmet var: Søndag, den 12. januar 2003 Underviser: Preben Sted: Den Rytmiske Dag- og Aftenskole, Ryesgade 52, Aalborg, Spejlsalen (dansesalen 1. sal). Tilmelding: Ikke nødvendig, mød bare op Pris: 100,- kr. pr. person Let øvede/begyndere kl. 15:00 til 16:45 Øvede kl. 17:00 til 18:45 Madpakker m.v. fortæres hurtigt, så vi kan komme ind og danse… 😉 Salon kl. 19:00 til 22:00

Workshop med Marita og Adrian

29-30. marts blev der holdt workshop med Marita og Adrian, som efterfulgtes af et antal lektioner. “Udnyt en enestående mulighed for at få regelmæssig tango undervisning af det dygtige argentinske professionelle dansepar, Marita og Adrián. Parret opholder sig i Danmark fra starten af marts og ind i maj. Marita og Adrián har gennem en årrække været fast engageret på et af Buenos Aires berømteste tango-etablissementer, Bar Sur, og har tidligere turneret i Europa og i Japan. Marita og Adrián er et ungt og charmerende par, som danser en tæt og stilren tango. De lægger i deres undervisning vægt på kontakt og føring og inddrager både simple og mere komplicerede trin.” Omkring niveauer skrev man: “Hvilket niveau skal jeg vælge? Du får mest ud af undervisningen, hvis du vælger det niveau, der passer bedst til dine færdigheder. Finder du niveauet tilgængeligt og overkommeligt, ja så finpudser du dine færdigheder og styrker din selvtillid. Omvendt risikerer du at aflære det allerede indlærte og slå skår i din selvtillid, hvis du fejlplacerer dig på et niveau, der er for krævende. Er du i tvivl, så kontakt os.” Tja, den slags har vist altid givet anledning til tvivl.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer